Nyheder i Aarhus Rideklub

Information vedrørende coronavirus

Opdatering 21/3 2020

 

Det er vedtaget på betyrelsesmøde dd. at al dressurundervisning af pensionærer i Aarhus Rideklub foregår på Gårdspladsen. Der må max være 5 personer på banen, så er banen fyldt op, henviser vi til de øvrige baner i klubben.

 

Hans Jørgen har søgt hos politiet om dispensation til, at vi under særlige omstændigheder må bruge hallerne. Har man en særlig grund til, at man, eksempelvis af sikkerhedsmæssige årsager, ikke kan ride udenfor, så kan man bede om dispensation hos Hans Jørgen. Som udgangspunkt rider alle fortsat udenfor.

 

Det er tilladt at tage heste til og fra fold uden for éns staldtid (hurtigt og effektivt). Vi henstiller stadig til, at ophold som opsadling, afsadling og generel ophold i stalden foregår i det tidsrum, man har booket.  Nedenstående regler gælder altså stadig.

 

Fra mandag den 23/3 går vi over til et mere fleksibelt bookingsystem, hvor man kan booke staldtider. Link og instruktionsvideo er delt i facebook-grupperne. Har man ikke Facebook, så kontakt Lea på 22474646 og få links til det. Vi opfordrer fortsat til, at man bytter indbyrdes. Det nye system giver mulighed for at angive, om man kan bytte, og der er telefonnumre på de enkelte personer, der har booket.

 

 

Opdatering 18/3 2020

 

Skema kan hjælpe med at sikre, at vi overholder loven

I henhold til det nye forbud mod forsamlinger på over 10 personer har vi nu lavet et skema, som man kan skrive sig på, så vi kan holde overblik over, hvem der er i stalden hvornår. Linket til skemaet er delt i Facebookgrupperne for opstaldere og parter i Aarhus Rideklub. Er du ikke på Facebook - så kontakt Lea på 22474646 og få et link.

 

Hvordan opdaterer jeg skemaet?

Hvis du er på iPhone, så kan du redigere i dokumentet ved at trykke på de tre prikker øverst i højre hjørne, og vælge at åbne i Safari. Der er flere medlemmer, der beretter om, at det ikke virker at downloade appen på iPhone. På Android downloader du appen, og så burde du være good to go.

 

Vi håber på, at I alle vil udvise fleksibilitet, og at alle forøger at hjælpe hinanden så godt som muligt. Vi håber også på, at de fleste har mulighed for at komme i samme tidsrum hver dag. Er der nogen, der ikke har mulighed for det, så beder vi om, at I prøver at bytte med hinanden indbyrdes.

 

Kan jeg stadig ride?

Ja, du kan stadig ride, hvis du blot overholder reglen om max 10 personer i stalden (altså holder dig inden for din tid) og generelt udviser hensyn og holder en god afstand til andre. Alle haller vil dog være lukket, så ridning skal foregå udendørs - vi minder om, at vi både har to dressurbaner på Østanlægget, Gårdspladsen, terrænbane, springstadion samt skoven at råde over. Der burde være plads til, at man kan have meget god afstand til hinanden. Er du på et hold efter mørkets frembrud, så er det tilladt at tænde lyset på Gårdspladsen. Det foregår i Stenladen tæt ved porten i midten af stalden. Vi krydser fingre for, at vejret holder.

 

Hvordan kan jeg mindske smitterisikoen, når jeg er der?

Der er hængt dispensere op i stalden med håndsprit. Vær sød at spritte din hænder af, inden du bruger staldens redskaber - medbring også gerne din egen håndsprit. Vi kører efter princippet 'rid og skrid': Der er max afsat to timer til hver pensionær om dagen, men kan du gøre det kortere, så er det bedre. Derudover henviser vi til at holde afstand til andre på området. Mindst 2 meter - eller sagt på hestesprog: En hestelængdes afstand.

 

TAK FOR DEN STORE OPBAKNING INDTIL NU!

 


 

I Aarhus Rideklub følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det betyder, at ridekolen holder lukket fra og med torsdag den 12/3 2019 og min. to uger frem. Stalden er kun åben for partryttere til ridekolehestene samt ejere og parter til de opstaldede heste.

 

Vi beder om, at opstaldere og partryttere i klubben holder en god aftand til hinanden, sørger for at holde en god håndhygiejne, samt at man holder sig fra stalden ved den mindste smule sygdom. Corona kan føles som en almindelig forkølelse for folk med ellers godt helbred, og dermed øges smittefaren. Vi håber på forståelse for, at vi har valgt at tage vores forholdsregler.

 

Vi henstiller desuden til, at børn og voksne, der er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder efter den 2. marts IKKE kommer i klubben 14 dage efter hjemkomsten. Herudover skal man naturligvis ikke komme, hvis man er i karantæne. 

 


 

For at begrænse corona-smitten (COVID-19) i Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder sig hjemme, hvis man er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder efter den 2. marts – også selvom man ikke føler sig syg eller har været i kontakt med smittede eller syge personer.

 

Risikoområderne er pr. 10. marts 2020:

 

  • Kina (hele landet på nær Taiwan, Hong Kong og Macau)
  • Syd Korea (provinsen Gyeongbuk og storbyen Daegu)
  • Iran 
  • Italien
  • Østrig (Tyrol)
  • Spanien (Baskerlandet, La Rioja, Madrid) 

 

Risikoområderne opdateres løbende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/corona

 

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der information om, hvordan man skal forholde sig, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvor man skal henvende sig, hvis man bliver syg. Også kommunens hjemmeside opdateres løbende med information om corona-virus. Sundhedsstyrelsen har en hotline på telefon 72 22 74 59. Her kan man stille spørgsmål og få vejledning om coronavirus.

Indkaldelse til generalforsamling i Aarhus Rideklub

 

Tirsdag den 25. februar 2020 kl. 19.30 i Smedjen

 

Dagsorden for generalforsamling er følgende:

  • Valg af dirigent.
  • Formanden aflægger beretning.
  • Kassereren aflægger det reviderede regnskab til godkendelse.
  • Behandling af eventuelt fremkomne forslag fra medlemmer eller bestyrelse.
  • Valg af bestyrelse
  • Valg af 2 suppleanter
  • Valg af formand for sportsudvalget
  • Valg af revisor
  • Fastsættelse af årets kontingent.
  • Eventuelt.

 

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

 

Christina Gosvig Nielsen og Susanne Nielsen – ønsker genvalg.

Ole Mikkelsen og Søs Nenaya Hastrup – ønsker ikke genvalg.

 

Vilhelmsborg den 29. januar 2020. 

 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen for Aarhus Rideklub

 

Benyttelse af haller under stævnerne i uge 4 og 5

 

Under stævnerne i uge 4 og 5 vil rideskolens partryttere ride i Rød hal i alle weekender – fredag, lørdag og søndag under gensidig hensyntagen.

 

Fredage vil rideskolens partryttere ride i Rød hal efter kl. 17.00

 

Lørdag og søndag formiddage er forbeholdt privatryttere og lukket for rideskolen indtil kl. 12.00.

 

Rideskolen

Torsdag den 23/1 og 30/1 2020 fra kl. 16.30 Til 18.45 vil rideskolen ride på den anden side af vejen - i Åge Pedersens Lade.

 

Fra kl. 18.45 til 20.15 vil rideskolen ride i Rød hal, hallen er åben for alle under gensidig hensyntagen.

 

OBS. Rideskolen holder vinterferie i uge 7.

 

Varsling om prisstigninger i Aarhus Rideklub

Undervisning og ridning ved beriderelev til og med 4. år er uændret 185 kr. for en halv time.

Undervisning og ridning ved beriderelev 5-6. år stiger til 225 kr. for en halv time.

 

Prisen for halv ridning ved er uændret for beriderelever til og med 4. år 1.200 kr. pr. måned.

Prisen for halv ridning ved beriderelev 5. - 6. år stiger til 1.600 kr. pr. måned.

Prisen for fuld ridning ved beriderelev til og med 4. år er uændret 1.900 kr. pr. måned.

Prisen for fuld ridning ved beriderelev 5. - 6. år stiger til 2.400 kr. pr. måned.

Ny beriderelev hos Aarhus Rideklub

Byd velkommen til vores nye beriderelev Helena Kobborg.

Helena er 21 år. Efter studentereksamen og et lille år i Tyskland gik Helena i lære som berider i Sønderborg Rideklub. Hun er nu igang med 2. År af uddannelsen.

Helena startede hos os i august 2019.

Springundervisning med Torben Frandsen


Tirsdag den 14/5 er der springundervisning ved Torben Frandsen på Vilhelmsborg.


Både heste- og ponyekvipager er velkomne.

Tilmelding efter først til mølle og foregår via mail på: signeveng@gmail.com 
Skriv gerne i mailen hvilket niveau I er på, og hvornår på dagen du ønsker, undervisningen skal ligge.


Tilmelding er bindende og skal ske på mail til signeveng@gmail.com

 

Man skal være medlem af Aarhus Rideklub for at deltage i springundervisningen.

 

Ranglistevindere

Stort tillykke til årets ranglistevindere i dressur og spring, der fik overrakt deres pokaler til den årlige generalforsamling.

Vinderne blev i år:
Spring pony: Sofie Skjøth
Spring Hest: Camilla Schierff
Dressur Pony: Astrid Thuesen
Dressur Hest: Amalie Skou Hansen

Tusind tak til Kronborg Rideudstyr for at sponsorere gavekort til vinderne.

Der skal også lyde et stort tak til 'Team Easy On' aka vores beriderelever Nadja og Tanja, som altid er hjælpsomme og imødekommende.

For nyligt brugte de deres friweekend på at afholde et stort springstævne her i klubben.

Hvis der var en pokal til flittige og dygtige beriderelever, så skulle den gå til dem.