Rideundervisning på elevhest i rideskolen

Ridelejr 2018
Ridelejr 2018

Vi tilbyder holdundervisning på vores elevheste for både børn, ungryttere og voksne 

I Aarhus Rideklub er vores hold inddelt i børne-, ungrytter- og voksenhold. Dette gør, at eleverne rider med andre i deres egen aldersgruppe. Underviserne i rideklubben er alle blevet undervist i aldersrelateret træning, og disse inddelinger gør, at eleverne vil lære på den bedst mulige måde i forhold til dette. Vores hold er derudover inddelt i niveauerne begynder, letøvet og øvet.

 

Begynder 45 min 

Dette hold er til ryttere, der skal lære at ride. Der er til holdet tilknyttet en underviser og derudover 2 hjælpere. Hjælperne er primært i stalden og hjælper til med op- og afsadling, og hvis der er andet, rytterne har brug for. Det er ikke altid, at hjælperne har mulighed for at være i ridehallen og hjælpe med at trække, så vi ser gerne, at forældre er indstillede på at give en hånd med dette. 

 

Eleverne lærer på dette hold, hvordan man sidder korrekt på hesten, og hvordan man styrer hesten i de forskellige gangarter. Undervisningen foregår hovedsageligt i skridt og trav, men der er altid plads til en galoptur sidst på timen, når eleverne er klar til det. Eleverne bliver præsenteret for voltefigurer i undervisningen, og udover det varierer vi undervisningen, så eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder. Vi laver blandt andet gymnastisk på hesteryg, leg med bomme og tager på skovture. 

 

Letøvet 45 min

Dette hold er for ryttere, der selv kan ride hesten i skridt, trav og galop og har lært det basale inde for ridning. På dette hold vil der stadig være fokus på korrekt opstilling, men derudover går vi i dybden med flere ting. Eleverne vil også lære, hvordan man rider i rigtig diagonal, hvordan man laver et korrekt anspring til galop og lidt sideførende øvelser. Eleverne vil på dette hold også blive præsenteret for varierende undervisning med gymnastik på hest, skovture og let springning. 

 

Øvet 45 min

Dette hold er for elever, der har lært at ride hesten sikkert og ansvarligt rundt i alle gangarter, kan ride rigtig diagonal og lave et korrekt anspring til galop. På dette hold vil eleven blive præsenteret for de sværere øvelser, som schenkelvigninger, versader, traverser, anspring fra skridt og for-bagpartsvendinger. Derudover vil der være variation i undervisningen med skovture, bomarbejde og springning. 

 

Kunne du tænke dig at gå til ridning hos os?

Vi tilbyder en gratis prøvetime til nye ryttere, der gerne vil prøve at gå til ridning. Prøvetimer og indmeldelse i klubben aftales med Lene på vores kontor. Hun kan kontaktes på kontoret@aarhus-rideklub.dk eller på telefon tirsdage mellem 15.00 og 17.00 på 86 93 82 20. Se mere om, hvad et medlemsskab i Aarhus Rideklub indebærer her.

 

Se også vores side med alle vores søde elevheste og -ponyer her.

 

Udstyr under ridning

Når du kommer til ridning i klubben skal du have sikkerhedsmæssigt forsvarligt udstyr på. Det vil sige:

  • Du skal ride med en godkendt ridehjelm, som er mærket VG1. Det er altså ikke tilladt at ride med cykelhjelm.
  • Du skal have sikkerhedsmæssigt forsvarligt fodtøj på, som er beregnet til ridning - hvilket vil sige, at der skal være en lille hæl på dine sko eller støvler, og de skal have en glat/let rillet sål og ikke have snører, der kan hænge fast i bøjlen. Du må altså ikke ride i flade kondisko.
  • Under springning skal alle ryttere under 18 år bære sikkerhedsvest. Ryttere på begynderhold skal bære sikkerhedsvest under alle former for ridning.

 

Aarhus Rideklub har hjelm, vest og støvler, som klubbens medlemmer, der kommer til ridning kan låne. Henvend dig gerne inden du møder op, hvis du vil være sikker på, om vi har udstyr, der passer dig i størrelsen.

Holdundervisningsplan

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

16.30 - 17.15
Børn
begynder
16.30 - 17.15
Børn
begynder
16.30 - 17.15
Børn
øvede
16.30 - 17.15
Børn
øvede

Enetimer
Tilmelding via mappe

i sadelrummet

17.15 - 18.00
Børn
partryttere
17.15 - 18.00
Børn
letøvede
17.15 - 18.00
Børn
begynder
17.15 - 18.00
Børn
begynder

Enetimer
Tilmelding via mappe 

i sadelrummet

18.00 - 18.45
Børn
partryttere
18.00 - 18.45
Børn
øvede
18.00 - 18.45
Børn
øvede
18.00 - 18.45
Børn
Letøvede
 
18.45 - 19.30
partryttere
18.45 - 19.30
Ungrytter
øvede
18.45 - 19.30
Ungrytter
øvede
18.45 - 19.30
voksenhold
letøvede
 
19.30 - 20.15
Voksen
partryttere
19.30 - 20.15
Voksen
øvede
19.30 - 20.15
Voksen
øvede

19.30 - 20.15
Voksen/

ungrytterhold
begynder

 

 

Holdundervisning på elevhest - priser pr. måned

Aldersgruppe 1 gang om ugen 2 gange om ugen
Junior: 6-17 år 400 kr. pr. måned

650 kr. pr. måned

Ungrytter: 18-24 år

450 kr. pr. måned

750 kr. pr. måned

Senior: 25+ år

600 kr. pr. måned

1000 kr. pr. måned

Eneundervisning på elevhest ved beriderelev - priser pr. gang

Enetime (30 min.) 230 kr. pr. gang

Deletime - 2 ryttere (30 min.)

150 kr. pr. person pr. gang
Enetime partryttere (30 min.) 185 kr. pr. gang ved beriderelev til og med 4. år

 

Eneundervisning på rideskolehestene kræver, at du i forvejen går på ét af vores ridekolehold. Undervisning foregår på fredage, og tilmelding foregår ved at skrive sig op i mappen, der ligger i rideskolens sadelrum.