Bliv sponsor ved et af vores velbesøgte ridestævner

Aarhus Rideklub er en af landets største rideklubber beliggende på Vilhelmsborg med uovertrufne faciliteter, hvilket er med til at gøre, at vi kan påberåbe os fuldt hus til alle vores stævner. Vi afholder både stævner for amatører og professionelle, og er altid interresserede i at høre fra spændende virksomheder, der har lyst til at lave et samarbejde om sponsorpræmier ved vores velbesøgte stævner.

 

Hvordan sponsorerer jeg?

Man kan som sponsor vælge blot at sponsorere en enkelt præmie - eller præmier til en hel klasse (1. 2. og 3.-pladsen) - hvoraf værdien af præmien naturligvis er faldende efter placering.

En typisk præmie til en førsteplads kan være en sæk foder, et smykke, en stævneskjorte eller lignende - det er i den størrelsesorden, vi oftest ser.

 

Hvad gør Aarhus Rideklub til gengæld?

Alle sponsorer listes på Equipe (app), som er stedet, hvor man kan orientere sig om stævnet. Her finder ryttere og andre interesserede startlister, information om stævnet generelt, og det er her, man kan se sit eget og klassens resultater i real time. Appen er derfor meget brugt både før og under stævnet. 

Alle sponsorer eksponeres og linkes desuden til i vores sponsorkarrussel, som vises på alle sider på vores hjemmeside. 

Derudover deler vi også billeder af ærespræmier og tagger sponsorer på de sociale medier (Facebook og Instagram). Disse opslag er typisk ret populære med højt engagement. På Facebook har vi rundt regnet 2100 følgere, og på Instagram har vi cirka 800 følgere.

Vælger man at sponsorere en hel klasse, får man den pågældende klasse opkaldt efter sig, og vi poster opslag, hvor man som sponsor er 100% i fokus. Derudover nævnes sponsorer selvfølgelig på højttaleranlægget under stævnet.

 

Hvis du ønsker at blive sponsor, kan vi kontaktes på kontaktformular via knappen nedenfor, eller på telefon til vores formand for sponsorudvalget, Ditte Marie Fischer: 40 88 82 84

 

Kontakt sponsorudvalget

Vores sponsorer