Bestyrelse og udvalg

Aarhus Rideklub er en forening, der bygger på fællesskab og frivillighed, som gør det til en god oplevelse for alle at være en del af klubben. Vi tilbyder en lang række aktiviteter, som er drevet af frivillige, og der er altid brug for flere hænder til at løfte de mange opgaver, det kræver at have en klub med masser af liv og aktiviteter.

Vi har en bestyrelse, der igangsætter og projektleder nye initiativer og deltager i møder med Dansk Rideforbund og Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg, som vi er lejere hos, samt udfører kassererarbejde, koordinering med eksterne undervisere og meget mere.

Derudover har vi en række udvalg, som løber med specifikke opgaver. Der er dog altid brug for flere dedikerede frivillige hænder til at hjælpe med at drive de mange ideer og tiltag, der kommer ind. Det kan være alt fra stævneplanlægning og ridelejr, til kommunikation på hjemmesiden og håndtering af sociale medier, samt indhentning af tilbud på investeringer, aktiviteter eller lignende. 

Vi hilser ethvert initiativ velkomment - stort som småt. Jo flere hænder vi er, jo sjovere bliver det for alle. Vi er åbne for at etablere flere udvalg - enten faste eller løse - hvis der sidder nogle ildsjæle, der har lyst til at løbe med et bestemt område.

Her på siden får du et indblik i vores bestyrelse og de udvalg, vi har pt.

Bestyrelsen

Formand: Susanne Nielsen

Næstformand: Lea Thybo

Kasserer: Mariann Rosenlund

Øvrige medlemmer: Kamilla Brandi, Helena Kobborg, Anette Kubel, Annie Nielsen

Aarhus Rideklub er en forening med en bestyrelse på syv medlemmer. Bestyrelsens opgave er at varetage medlemmernes interesser og opretholde gode relationer til Dansk Rideforbunds distrikt 12 og andre rideklubber i område 12.

De fastsætter også reglerne for klubben og afholder månedlige bestyrelsesmøder, hvor budgettet er fast punkt. Bestyrelsen repræsenterer alle medlemmer, og hvert medlem vælges for en periode på to år forskudt fra hinanden. Henvendelser til bestyrelsen kan ske på kontaktformular via knappen nedenfor eller sendes til aar.risogros@aarhus-rideklub.dk.

Bestyrelsen vil drøfte henvendelser ved førstkommende møde samt besvare dem efterfølgende.

 

Kontakt bestyrelsen

Webudvalg

Formand: Lea Thybo

Aarhus Rideklub har et dedikeret webudvalg, der er ansvarlig for at opdatere og vedligeholde klubbens hjemmeside samt sociale medieplatforme som Facebook og Instagram. Lea er ansvarlig for opgaverne med at opdatere klubbens hjemmeside, ranglisten og klubbens tilstedeværelse på de sociale medieplatforme. Hun er også næstformand i bestyrelsen og pensionær i klubben og har derfor et godt overblik over vigtige informationer, der skal kommunikeres. 

I udvalget sidder også:

Malene Wiborg Serup, som har en datter, Isabella, som er partrytter i vores rideskole. Malene har en finger på pulsen i forhold til, hvad der rør sig i rideskolen, og hjælper således med at opdatere Instagram med dejlige billeder og videoer fra vores rideskole og ved arrangementer i klubben. 

Hvis du har spørgsmål, ideer eller ønsker at blive en del af webudvalget, kan du udfylde formularen via knappen nedenfor eller kontakte Lea på: web@aarhus-rideklub.dk.

 

Kontakt webudvalget

Stævneudvalg

Formand: Annie Nielsen

Stævner er en afgørende del af Aarhus Rideklubs økonomi, da de kan generere ekstra indtægter, som kan bruges til at investere i andre arrangementer og initiativer. Som formand for stævneudvalget spiller Annie en afgørende rolle i at sikre, at klubben får de ønskede stævneterminer, samtidig med at hun koordinerer de mange brikker, der skal passe sammen for at afholde et succesfuldt stævne.

Aarhus Rideklub har i årevis fremvist et robust regnskab, hvilket i høj grad skyldes vores populære og velorganiserede stævner. Det kan kun lade sig gøre, fordi mange frivillige giver en hånd med ved stævnerne. Vi tager imod al hjælp - stort som småt, så vi fortsat kan afholde gode og hyggelige stævner, som vores gæster vil blive ved med at komme til.

I stævneudvalget sidder også:

  • Amalie Skou Hansen
  • Emilie Sahra Jørgensen
  • Helena Kobborg
  • Anne-Katrine Ladefoged (specifikt for paradressur)

Hvis du har spørgsmål eller lyst til at give et nap med i stævneudvalget, kan du udfylde formularen via knappen nedenfor eller kontakte Annie på: aar-dressur@outlook.dk
 

Kontakt stævneudvalget

Sponsorudvalg

Formand: Ditte Marie Fischer

Sponsorater er en anden vigtig kilde til finansiering for sportsklubber som Aarhus Rideklub, især når det kommer til at afholde stævner. Ærespræmier er en vigtig del af ethvert stævne, og det er ofte kun muligt at tilbyde attraktive præmier takket være sponsorater fra lokale virksomheder og enkeltpersoner. Uden disse sponsorater ville klubben ikke kunne tilbyde præmier af samme høje kvalitet.

Udover sponsorater til stævner, er Aarhus Rideklub også åben for sponsorater til at finansiere forskellige projekter i klubben. Dette kan være alt fra opgradering af faciliteter til arrangementer som ridelejr eller lignende. Ved at samarbejde med sponsorer kan klubben realisere disse projekter og forbedre tilbuddet til klubbens medlemmer.

Sponsorudvalget spiller en vigtig rolle i at finde nye sponsorater og samarbejde med eksisterende sponsorer. Dette inkluderer alt fra at udvikle sponsorpakker til at netværke med lokale virksomheder og interessenter. Vi har en række gode sponsorer, som bidrager jævnligt med sponsorater, men vi er også altid på udkig efter nye mulige sponsoraftaler. 

I sponsorudvalget sidder også:

  • Sophie Bonde
  • Helena Kobborg
  • Emilie Sahra Jørgensen

Hvis du har spørgsmål eller lyst til at give et nap med i sponsorudvalget, kan du udfylde formularen via knappen nedenfor eller kontakte Ditte på: 40 88 82 84.

 

Kontakt sponsorudvalget

Vores sponsorer