Opstaldning

Aarhus Rideklub råder over en stor stald med plads til cirka 60 heste, samt 6 store udebokse. Vi strøer med halmpiller, som tilkøbes seperat efter eget forbrug. Der kan suppleres med Easy Strø (halmstrø) eller i særlige tilfælde spåner. Brug af spåner skal aftales med vores chefberider, da der ikke må komme for meget træ i møddingen, så kan vi ikke komme af med den, da den bruges til biobrændsel.

Personalet står for al fodring og ved eventuelle uopsættelige problemer, er det altid staldvagten, der kan kontaktes. 

Vi fodrer med wrap 2 gange dagligt enten i haybar eller løst i boksen. Fuldfoder tildeles 3 gange dagligt med et af klubben udvalgt foder (Pavo Condition). 

Der fodres på følgende tidspunkter:

Hverdage

  • Ca.kl 07:00 fodring med fuldfoder og wraphø
  • Ca. kl 13:00 fodring med fuldfoder
  • Efter kl 19.00 fodring med fuldfoder og wraphø

Weekender

  • Ca. kl 07:00 fodring med fuldfoder og wraphø
  • Ca. kl 13:00 fodring med fuldfoder
  • Efter kl 19:00 fodring med fuldfoder og wraphø

Opstaldningsprisen inkluderer:

  • Fuldfoder fra Pavo (Condition High Fiber)
  • Wrap (op til 10 kg dagligt for hest, 6 kg for kat 1 pony og 5 kg for kat 2 og 3 pony

Der kan tilkøbes ekstra wrap, hvis det ønskes. Ekstra wrap tildeler man selv, lige som tilskudsfoder også er ejers eget ansvar at give. 

Personalet hjælper gerne med at sammensætte foderplanen til din hest. 

Strøelse og poletter til halmpiller tilkøbes for egen regning til gældende dagspris, der afregnes ved udlevering på MobilePay nr. 193590.

Henvendelse om opstaldning skal ske til administrationen på mail: kontoret@aarhus-rideklub.dk. Man kan kun anmode om opstaldning efter forudgående aftale med kontoret.

Vi har i lang tid haft venteliste på opstaldning. Ryttere som ønsker at bruge klubbens services som undervisning eller hest i ridning har fortrinsret på ventelisten.

 

Se priser på opstaldning

 

Anmod om opstaldning

Foldleje

Aarhus Rideklub har 4 fælles græsfolde samt 7 små sandfolde, som kan benyttes af alle pensionærer i klubben. Brug af fællesfolde sker efter princippet først til mølle efter kl. 12.00 både i hverdage og weekender. Det er ikke muligt at reservere en fællesfold.

Det er muligt at leje sin egen fold gennem klubben. Faktureringen for foldleje sker månedsvist og kommer på opstaldningsregningen, og der vil være samme opsigelsesperiode som for boksen, hvilket er en måneds varsel til den første i en måned, hvilket skal ske skriftligt til kontoret.
 

Se priser på fold

Udluk og indluk i hverdagene

Der er mulighed for at få lukket sin hest/pony på fold af personalet i hverdagene.

Du kan vælge mellem følgende tidsrum:

Ud mellem ca. 8.00 og 9.00 om morgenen og ind mellem ca. 11.00 og 12.30

ELLER

Ud mellem ca. 11.00 og 12.30 og ind mellem ca. 13.30 og 14.30

 

Se priser på udluk og indluk

Øvrige ydelser for pensionærer

Leje af dækkenholder

Depositum er kr. 500. Beløbet refunderes ved opsigelse, såfremt dækkeholderen er ryddet.


Plads til hø

Du kan leje en plads svarende til 2 europapaller til opbevaring af hø.

Depositum for høplads er kr. 250. Beløbet refunderes, når aftalen om den anviste høplads opsiges, 
under forudsætning af, at pladsen efterlades ryddet og i pæn stand.

 

Anmod om opstaldning

Vores sponsorer