Priser i rideskolen

Vores priser afhænger først og fremmest af din alder. Vores medlemmer er opdelt i tre aldersgrupper: Junior (6-17 år), Ungrytter (18-24 år) og Senior (25+ år).

 

Prisen for vores ridetimer inkluderer lån af en rideskolehest, der passer til dit erfaringsniveau. Vær opmærksom på, at der ud over prisen for undervisningen også er et årligt medlemskabskontingent, som er obligatorisk for alle, der ønsker at deltage i vores rideskole.

 

Vi tilbyder desuden enetimer med vores dygtige beriderelever, som finder sted på  fredage når det er muligt. For at kunne tilmelde dig enetimerne er det nødvendigt, at du også går på et hold i rideskolen, og tilmelding skal ske på tilmeldingsblanket som findes i vores holdmappe i rideskolens sadelrum.

 

Vi vil også gerne belønne vores engagerede ryttere, der deltager i undervisning mere end én gang om ugen. Derfor tilbyder vi rabatter for dem, der rider hos os oftere.

 

Nedenfor finder du overblik over vores priser i rideskolen:

 

Holdundervisning på elevhest - priser per måned

Aldersgruppe

1 ridetime om ugen

2 ridetimer om ugen

Junior: 6-17 år

500 kr. per måned

850 kr. per måned

Ungrytter: 18-24 år

550 kr. per måned

950 kr. per måned

Senior: 25+ år

700 kr. per måned

1200 kr. per måned

 

 

Eneundervisning på elevhest ved beriderelev - priser per gang

Ved en enetime har du din underviser for dig selv, hvilket giver mulighed for at få en intensiv lektion, hvor al opmærksomhed er rettet mod dig. Du kan også vælge at dele en time med en af dine klubkammerater i rideskolen og derved få ridetimen til en billigere pris. Hvis du er en aktiv hestepasser/part på en af vores rideskoleheste, kan du nyde godt af rabatter på vores enetimer, hvor du selvfølgelig er fritaget for leje af hesten.

 

Enetime (30 min.)

275 kr. per gang (for parter samme pris som privatryttere)

Deletime - 2 ryttere (30 min.)

200 kr. per gang (for parter samme pris som privatryttere)

 

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Vores sponsorer